Marienlyst Strandhotel

Investeringsmodning

Photo: Marienlyst Strandhotel

Flere investeringer skal drive en bæredygtig vækst

Kyst- og naturturismen er karakteriseret ved et investeringsefterslæb, og der er brug for at forbedre vores konkurrenceevne ved fx at investere i produktfornyelse af overnatningskapaciteten.

Der er samtidig en risiko for, at begrænsninger i markedsrelevant kapacitet kan blive en hæmmende faktor for fortsat værditilvækst af turismen i kyst- og landområder – som ellers er til gavn for den samlede samfundsudvikling.

Bæredygtig vækst og udvikling er Dansk Kyst- og Naturturismes raison d’être, og vi har i de senere år arbejdet med investeringsmodning og revitalisering af overnatningskapaciteten. Dette fokus skal fastholdes og styrkes, så vi sikrer, at vores arbejde sker på bæredygtige vilkår – økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Programmet har til formål at sikre et målrettet arbejde med opbygning af en solid pipeline og modning af nye, større investeringer i overnatningsanlæg i samarbejde med relevante partnere.

Modningsarbejdet af investeringsprojekter skal understøtte bæredygtighed i alle faser. Dansk Kyst- og Naturturisme vil derfor som led i programmet rette yderligere fokus på bæredygtigt byggeri samt ny anvendelse af eksisterende bygningsmasse.

Initiativer

Strandhotellet Blokhus
Strandhotellet Blokhus

Invest in Coastal Tourism in Denmark

Vi arbejder for at fremme investeringer i markedsrelevant overnatningskapacitet for at skabe vækst og øget omsætning i kyst- og naturturismen i Danmark.

Claus Hyttel Skrubbeltrang
Vil du vide mere?

Investment Manager

chs@kystognaturturisme.dk