Hvide Sande

Vestkystens brand- og kernefortælling

Photo: Dansk Kyst- og Naturturisme

I forlængelse af Udviklingsplan for Vestkysten og indsatsen 'En samlet destination' blev der i efteråret 2019 lanceret et fælles brand og en kernefortælling for Vestkysten. Fortællingen skal danne ramme om den fremtidige branding af Vestkysten som rejsemål.

Vestkysten er noget særligt, og sådan skal den også kommunikeres. I løbet af efteråret 2018 og foråret 2019 har en arbejdsgruppe bestående af Vestkystens destinationer derfor udarbejdet en brandfortælling og en visuel identitet, der skal danne ramme om den fremtidige branding af Vestkysten som rejsemål.

Konceptet skal markedsføre Vestkysten over for danske og internationale turister med afsæt i den unikke levemåde, der findes ”out west”. For moderne turister er oplevelser de nye seværdigheder. Kernen af det nye brandkoncept er derfor den unikke levemåde, der findes ude vestpå under overskriften Life Out West. Fortællingen skal være med til at skabe stolthed og lokal forankring på tværs af kystens kommunegrænser.

Et afgørende element i hele den nye fortælling om Vestkysten er også de vestjyske sømærker, der har givet inspiration til logo og bomærke, og som danner grobund for fortællingens visuelle identitet. Desuden bevæger man sig i fx billedstil væk fra det lidt idylliserede billede af sommer på Vestkysten og mod en fortælling, der viser bredden og de skiftende sæsoner ved Vestkysten. 

Brand- og kernefortællingen bliver ligeledes et bærende element i projektet Wayfinding på Vestkysten.

Bag projektet står de 10 vestkystkommuner i Partnerskab for Vestkystturisme, Dansk Kyst- og Naturturisme samt VisitDenmark.

Se en samlet guide for den nye fortælling og identitet herunder og find mere inspiration til brand- og kernefortælling her.

Sisse Wildt
Vil du vide mere?

Kommunikations- og administrationschef

swi@kystognaturturisme.dk