Strategisk-fysisk udviklingsplaner på Vestkysten
Som en del af indsatsen 'Stærke feriesteder' under 'Udviklingsplan for Vestkysten' arbejdes med strategisk-fysiske udviklingsplaner for udvalgte byer og områder på Vestkysten. Planerne skal sætte kursen for en sammenhængende udvikling langs Vestkysten med de lokale potentialer som afsæt.
I arbejdet med Udviklingsplan for Vestkysten er kystbyerne helt centrale. Udviklingsplanen udpeger 18 stærke feriesteder på tværs af hele kysten, som er identitetsskabende for vestkystturismen.
Med indsatsen Vestkysten viser Vejen har Realdania afsat i alt 40 mio. kr., der skal bidrage til at løfte flere af de centrale kystbyer samt til projektet Wayfinding på Vestkysten. Udviklingsarbejdet sker i tæt samarbejde med de enkelte byer og med kommunerne.
Ved at arbejde med koncentration, fortætning, volumen og kritisk masse på udvalgte feriesteder kan naturen imellem dem styrkes. De stærke feriesteder kan udvikles som attraktive og levende feriebyer med et aktivt erhvervsliv, mange oplevelsestilbud og flere og længere sæsoner.
På nuværende tidspunkt arbejdes der med udvikling eller implementering af strategisk-fysiske udviklingsplaner i følgende byer:
- Løkken / Blokhus
- Slettestrand / Thorup Strand
- Klitmøller / Vorupør
- Thyborøn / Thorsminde
- Hvide Sande
- Søndervig
- Vejers
- Blåvand
Projektchef