Doodle

Doodle - Lav nemme online afstemninger

Photo: Doodle

Med Doodles digitale afstemninger kan du spare meget tid ved at lade dine kolleger, partnere, kunder eller gæster tilkendegive deres mening digitalt i stedet for at snakke med dem alle én efter én.

Hvilken dato passer bedst til personalefesten? Hvornår skal vi mødes næste gang i styregruppen? Hvilke muligheder vil vores gæster egentlig gerne have i morgenmadsbuffeten?

Simple spørgsmål som disse kan ofte tage lang tid at få svar på, når alles ønsker skal høres og sammensættes for at ende på det mest optimale svar. Det bliver dog en hel del lettere med værktøjet Doodle, hvor du nemt kan lave online afstemninger, der kan deles med dem du ønsker.

Det er utroligt nemt at lave en Doodle. Du starter med at skrive en titel og beskrive din afstemning. Især hvis du ikke har talt med deltagerne om afstemningen inden, er denne del meget vigtig for at få den optimale feedback, fordi afstemningen netop er digital, og deltagerne derfor ikke bare lige kan spørge dig, hvis der er noget, de ikke forstår.

Hvis din afstemning omhandler valg af dato og tid, kan du herefter angive tidsforslag. Hvis den handler om noget andet, kan du vælge ‘fritekst’, hvor du kan skrive andre muligheder ind.

Dernæst kan du angive, hvor mange stemmer den enkelte deltager har, hvorvidt man skal kunne se, hvad andre har stemt på, om deltagerne skal have en ‘måske’-mulighed og meget mere.

Til sidst sender du afstemningen ud enten via mail eller via et link, som du deler med deltagerne, og så kan du ellers læne dig tilbage og vente på, at svarene tikker ind.

Det er gratis at benytte Doodle, og de kan finde værktøjet lige her: https://doodle.com/da/afstemning.

Interesseret? Se mere i denne Doodle video