Grenaastrandcamping

Automatiseret eventkalender

Photo: Grenaastrandcamping

En personlig beskrivelse af brugen af GoVisit løsningen

"Grenaa strand camping har været GoVisit partner siden 2020, og er utroligt glade for de muligheder appen giver os for at spare tid og samtidig være i direkte kontakt med vores gæster.

Vi har førhen skulle opdatere vores aktivitetskalender på 3 forskellige sider, for at imødekomme tysk og engelsksprogede gæsters behov, hvilket tager alt for lang tid i en travl højsæson. Nu opdaterer jeg bare GoVisit og straks er hjemmesiden og appen også opdateret. Samtidig har vi tilkøbt infoskærme, hvilket igen betyder, at vores aktivitetskalender på dem automatisk også bliver opdateret derpå. 

Skulle vejr eller sygemeldinger ændre i aktiviteterne, sender vi besked ud til gæsterne via Push besked funktionen, så de ikke går forgæves. Eller hvis et barn dukker op i receptionen, og savner mor og far, men ikke kan huske deres navne, så kan vi via push besked efterlyse forældrene. Denne direkte kommunikationsmulighed med gæsterne er i min optik genial.

Vores gæster er især glade for ikke at skulle bruge tid på at gå på hjemmesiden og finde aktivitetskalenderen, men blot i appen  markere de aktiviteter de gerne vil med til, så de får en reminder et stykke tid før det starter. De slipper også for at søge på forskellige hjemmesider for at finde attraktioner i området, alt ligger tilgængeligt i en enkelt app, der har en utroligt enkel og overskuelig brugerflade.

Vi bruger også appen til at sende nyhedsopdateringer ud til alle brugere af appen, ikke bare de kunder der er tjekket ind hos os, så for en ganske overskuelig pris når vi ud til rigtig mange mennesker.

Bag ved appen oplever vi en god kommunikation med Jesper omkring ønsker til udvikling af appen, så den konstant bliver bedre til at møde de behov vi, og vores gæster har."

- Wendy Hjort, Grenå Strandcamping