dgda

Flere tusinde salg

Photo: DGDA

På Truestory finder man eksempelvis oplevelsen og turistaktøren Bridgewalking Lillebælt.

Bridgewalking åbnede den 10. maj 2015 og blev kort efter kontaktet af Truestory, som foreslog et samarbejde.

Chef hos Bridgewalking Lillebælt, Lone Skjoldaa, udtaler:

"Vi indgik samarbejdet som en forsøgsordning, da vi gerne ville afprøve, om de kunne hjælpe os med at nå bredere ud til vores målgruppe. Fra vores egen hjemmeside sælger vi billetter til turene på broen plus gavekort, og i begyndelsen solgte Truestory kun vores gavekort, som gæsten så selv skulle gå ind på vores hjemmeside og ”veksle” til en tur.

Gennem årene er samarbejdet løbende blevet justeret og effektiviseret, så Truestory nu udelukkende køber billetter hos os til forskellige udbudte ture, som de så efterfølgende sætter til salg på deres egen bookingportal. Det er enklere for gæsterne og har derfor betydet, at Truestory nu sælger flere og flere af vores billetter. I 2019 stod de for 12% af vores solgte billetter. I 2020 for 17% og i år har de indtil nu stået for 24% af de solgte billetter.

Truestory sikrer os mange hundrede tusinde ekstra visninger og eksponeringer pr. måned overfor en meget relevant målgruppe: Oplevelsessøgende danskere og turister. Konkret betyder samarbejdet, at hver fjerde gæst har fundet, købt og booket oplevelsen hos Truestory.

Truestory udbyder oplevelser, som er noget ganske særligt. Derfor er det helt naturligt for os at bruge Truestory som salgskanal, da de meget præcist rammer vores målgruppe. Truestory et ungt, innovativt team, som det er en fornøjelse af samarbejde med."